Privat udleje af feriebolig i cambrils, spanien. Ferielejlighed på Costa Dorada syd for Barcelona til leje. Lejligheden ligger tæt på Salou, Reus, Tarragona, Barcelona, Delta Ebro, Penedés, Priorat og Port Aventura
>> Omgivelser > Gastronomi
Privat udleje af feriebolig i cambrils, spanien. Ferielejlighed på Costa Dorada syd for Barcelona til leje. Lejligheden ligger tæt på Salou, Reus, Tarragona, Barcelona, Delta Ebro, Penedés, Priorat og Port Aventura
 

Residencial Mar Cambrils er beliggende direkte på strandvejen, hvor man finder et fint udbud af restauranter og spisesteder.

Strandvejs- og promenaderestauranterne serverer udmærket mad, men lidt væk fra hovedstrøgene kan man ofte finde restauranter af højere kvalitet og til samme eller lavere pris.

El Raco del Cantir
El Raco del Cantir ligger tilbagetrukket fra strandvejen ca. 10 min. gang i retning mod Salou. Restauranten laver mad af fin kvalitet og er efter vores mening den bedste hverdagsrestaurant i nærområdet. Køkkenet er udpræget spansk hvilket også afspejles i de besøgende gæster. En valgfri 3-retters menu, inkl. brød, kildevand og vin koster per person €15 (ca. DKK110). 'Brassa' kan anbefales (kød stegt over åben kulgrill). Også udendørsservering.
Carrer de Valencia, Plaza de la Provincia 8, Salou. Kort

Casa Port
Vil man prøve en fiske- og skaldyrsrestaurant hvor kvaliteten er virkelig god og hvortil spanierne selv valfarter, kan vi anbefale restaurant Casa Port. Restauranten er familiedreven og har en afslappet spansk stemning. Prisen ligger i den højere middelklasse, hvilket betyder at man vil kunne få en 3-retters middag med vin til ca. DKK 250 per person. Er man skaldyrs-elsker, kan vi særligt anbefale at gå ombord i retten 'Parrillada de Mariscos' - en lækker parade af frisktilberedt hummer, jomfruhummer, rejer, muslinger, sø-snegle osv. Blæksprutte-sorte ris 'Arroz Negro', den traditionelle 'Paella' eller pasta-versionen af samme kaldet 'Fideuá', er heller ikke at gå af vejen for.' Bordbestilling tilrådes.
Carrer de Sant Pere 5, Cambrils.
Tlf. +34 977 36 55 02. Kort

Can Bosch
Går du kun efter det bedste? Så er Can Bosch stedet...
Can Bosch er anbefalet af bl.a. Michelin guiden, men har dog endnu ikke modtaget en de eftertragtede stjerner. De Michelin-anbefalede restauranter som betragtes som stjernekandidater, byder ofte på top spiseoplevelser og stadig til rimelige penge. Can Bosch er ingen undtagelse. Fish and Seafood tastingmenuen kan varmt anbefales! Bordbestilling nødvendig.
Rambla Jaume I 19, Cambrils. Tlf. +34 977 360 019. Kort

Markedet
Med de dejlige og friske råvarer man har inden for rækkevide, kan vi ligeledes anbefale en indkøbstur på det lokal marked. Markedet i Cambrils by er under ombygning og derfor desværre midlertidigt lukket. Markedet i

Salou

 er dog fortsat åbent og ligger ved parken 'Sant Jordi' ca. 1,5 km fra huset. Kort

Ferielejligheden

 har fuldt udstyret køkken.
 

 

 
DHTML Menu / JavaScript Menu Powered By OpenCube